Søndergade 1b 2 sal 8600 Silkeborg
Kontakt os: 86848200

Velkommen

Velkommen


Vi tilbyder en klinik med åbenhed, tryghed og positivitet og bestræber os på at have god tid til kommunikationen med børn og forældre. 


Vi følger nationale og internationale guidelines. Vi samarbejder bredt med børneafdelingerne i Region Midt og afdelinger med højt specialiserede funktioner over hele landet. 

Vi deltager i forskningsprojekter. Aktuelt omkring:1. funktionelle mavesmerter og internetbaseret behandling samt 2.Behandling med miniskyl til børn med afføringsinkontinens.

For at sikre vedligeholdelse af vores høje faglige niveau, deltager børnelægen og sygeplejerskerne flere gange årligt i nationale og internationale faglige kurser og kongresser. Ligeledes er personalets efteruddannelse højt prioriteret.
Klinikken råder over specialudstyr til udredning og diagnostik indenfor astma, allergi, inkontinens og mavesmerter. 

Vi udreder og behandler børn i alderen 0 - 18 år henvist fra egen læge.

Vi bestræber os på at holde ventetiden under 8 uger og kan i særlige tilfælde tilbyde subakutte tider indenfor få dage - 1 uge.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte os se nedenfor if. telefontider

Kontakt os på telefon nr. 86848200

For telefonkonsultation med læge og sygeplejersker se her 

Telefontider sekretær

Mandag
Kl. 8.30 - 10.30
Tirsdag
Kl. 8.30 - 10.30 og 13.00 - 14.00
Onsdag
Kl. 8.30 - 10.30
Torsdag
Kl. 8.30 - 10.30
Fredag
Lukket

Åbningstider

Mandag
8-16
Tirsdag
8-17
Onsdag
8-16
Torsdag
8-15:30
Fredag
Lukket

Vi holder julelukket fra 20.12.24 til 1.1.2025 - så velkommen igen til vores patienter 2.1.2025

Vi har desværre måtte sige farvel til Vibeke her med udgangen af november pga. sygdom. Vi kan i stedet pr 1.1.2025 byde Christina Borgbjerg velkommen som børn og unge sygeplejerske her i klinikken

}

Lægevejen

Vi opfordre alle vores patienter til at bruge Lægevejen.dk for at beskytte deres personfølsomme oplysninger og kommunikere direkte med den ønskede behandler i klinikken. Lægevejen.dk er eneste mulighed for skriftelig kommunikation med klinikken.

Hvis du er over 15 år skal du logge ind med dit NemID.
Børn uden NemID skal benytte det brugernavn og den kode, som er medsendt indkaldelsesmailen.
Du kan selv ændre det første log-in til en personlig kode, hvis det ønskes. 

Har du glemt eller mistet dine koder, kan du kontakte klinikken på tlf.nr. 86848200. Ringer du udenfor telefontiden, er du velkommen til at lægge besked på telefonsvaren, så ringer vi tilbage.

Vi gør opmærksom på, at du ikke kan bestiller tider på lægevej.dk og du kan ikke se dine aftalte tider.

Om klinikken

Anne Helene Spannow

Anne Helene Spannow

Speciallæge i børnesygdomme og Ph.D. i børnereumatologi

Jeg er uddannet læge i 2001 og har speciale i børnesygdomme med bred og stor erfaring indenfor dette område siden 2004. 

Jeg har en Ph.d.-grad i børnereumatologi fra Center for Led -og Bindevævssygdomme, Børn og Unge Aarhus Universitetshospital.

Fra 2014 har jeg arbejdet som speciallæge og subspecialist i børnelungesygdomme på Børne Center for Lunge og Allergisygdomme og Vest Dansk Center for Cystisk Fibrose, Børn og Unge Aarhus Universitetshospital.

Jeg har fulgt mange børn med astma, allergi/eksem, medfødte og erhvervet lungesygdomme. Derudover har jeg bred erfaring indenfor børn med reumatologiske/bevægeapparats-gener, infektioner, børn med forsinket udvikling, vækst- og trivselsproblematik, vandladnings- og/eller afføringsproblemer, hovedpine og mavesmerter.

Værdier: God kommunikation. Tillid. Høj faglig kvalitet og evidensbaseret behandling.

Jeg er medlem af og formand for Danske Børnelægers Organisation.

Sidder i repræsentantskabet for Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Sidder i styregruppen for Dansk register for Astma (DrAstma) under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)

Sidder i Advisory Board  som fagekspert indenfor behandling af allergi hos børn og unge

Hvis du vil vide mere om min baggrund, så finder du mit CV og publikationsliste nedenfor.

CV og medlemskaber samt publikationer

 

Læs mere →
Christina Borgbjerg Jensen Borgbjerg Jensen

Christina Borgbjerg Jensen Borgbjerg Jensen

Børne -og Ungesygeplejerske

Christina byder vi velkommen i Børn og Unge Klinikken 1.1.2025 .

Christina kommer fra en stilling som børn-og ungesygeplejerske på Børne Center for Lunge- og Allergi Sygdomme Aarhus Universitets Hospital. Her har Christina arbejdet med astma, allergi og lungesygdomme i ambulant regi samt på børne sengeafsnit på Børn og Unge Aarhus Universitetshospital.

Christina vil indenfor kommende tid skrev et par ord om sig selv og sine kompetencer. 

Vi glæder os til at Christina nu bliver en del af vores dygtige team.

Læs mere →
Bente  Mørch

Bente Mørch

Kliniksekretær og børnesygeplejerske

Jeg er kliniksekretær og børnesygeplejerske i klinikken og derfor oftest den første stemme eller ansigt I møder, når I enten ringer hertil eller kommer i klinikken.

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1985 og har brændt for arbejdet med børn, unge og deres familier hele vejen igennem. Jeg har en efteruddannelse fra Rigshospitalet som børnesygeplejerske i 2010.

Siden 2002 har jeg arbejdet i samme børneafdeling i Region Midt og har arbejdet i sengeafdelingen med en meget bred erfaring indenfor de fleste almindelige børnesygdomme, i akut børnemodtagelse og den sidste periode i ambulatoriet.

I ambulatoriet har jeg specielt arbejdet med børn med fysisk handicap, hovedpine/migræne, tics og kropslige belastningssymptomer, som giver en funktionel begrænsning i hverdagen.

For mig betyder ligeværdighed, åben kommunikation og forventningsafstemning meget, så vi i fællesskab med vores faglighed, kan finde en god behandling og vej for jeres barn.

Læs mere →
Irene Sigvardsen

Irene Sigvardsen

Børnesygeplejerske

Irene møder du som konsultationssygeplejerske.

Irene har arbejdet som børnesygeplejerske sidste 12 år på Skejby Sygehus og primært med børn og unge med mavetarm- og vandladningsproblemer.

Vi er glade for at Irene nu er en del af vores team af dygtige børnesygeplejersker her i Børn og Unge Klinikken.

 

Læs mere →

Udredning og behandling

Udredning og behandling

 

Vi udreder og behandler børn og unge i alderen 0 – 18 år med mange forskellige symptomer, der bl.a. omfatter:

  • Astma/Astmatisk Bronkitis/luftvejssygdomme/laryngo-tracheomalaci
  • Allergi
  • Eksem
  • Infektioner og andre immunologiske lidelser
  • Vandladningsproblemer
  • Uheld med afføring
  • Mavesmerter
  • Forstoppelse
  • Hovedpine (migræne, spændingshovedpine m.fl)
  • Vækstforstyrrelser
  • Trivsel og udvikling
  • Smerter i bevægeapparat
  • Småbørns trivsel og spiseforstyrrelse
  • Hypnoterapi til funktionelle mavesmerter/hovedpine/vandladningsforstyrrelser

Information

Vi udreder og behandler børn i alderen 0 - 18 år som er:

  • sygesikringsgruppe 1 patienter (henvist fra egen læge)
  • sygesikringsgruppe 2 se sundhed.dk

Konsultationer:

1. konsultation varer 45 - 60 minutter afhængig af symptomer. 

2. konsultation varer 30 - 45 minutter afhængig af diagnosen

Efterfølgende opfølgninger varer 30 - 45 min. 

Videokonsultationer 10-20 minutter 

Løbetest varer  ca. 60 min. Du bedes medbringe løbesko og tøj, du kan bevæge dig i.

Mannitol test varer 60 min. Du skal medbringe din egen astmamedicin = "akut medicin/blå inhalator"

Vi sætter os grundigt ind i din/dit barns sygehistorie, hvilke evt. undersøgelser, der tidligere er foretaget, og hvad du/dit barn har fejlet tidligere. 

Det er vigtigt, at I forbereder jer godt til konsultationerne, på den måde får I mest ud af den tid, vi bruger sammen. 
?
Med
 forberedelse mener vi:
- at I har læst jeres mail indkaldelse og medbringer de anførte ting
- udfylder det digitale spørgeskema og sender det retur
- m
edbringer det gule sundhedskort (hvis I er henvist fra egen læge)

Det er vigtigt, at I læser klinikkens privatlivspolitik inden I kommer til 1. konsultation.

Ved alle besøg skal barnet ledsages af en, der har forældremyndigheden. Er dette rent undtagelsesvis ikke muligt, skal den, der ledsager barnet medbringe en skriftlig fuldmagt fra en af forældremyndighedsindehaverne. Dette er et lovkrav.

 

Klinikkens privatlivspolitik
Læs vores privatlivspolitik her

Brugen af cookies på sitet
Cookies er en datafil, der gemmes på din computer, mobil og lignende. Cookies sletter sig selv efter et stykke tid (hvor lang tid, afhænger af typen), men de fornyes under hvert besøg. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode, og du kan både blokere for cookies og slette dem.

Find en vejledning her

Udeblivelse fra aftalt konsultation

Vi ønsker, at give børnene det mest hensigtsmæssige forløb. Har du derfor brug for at melde afbud, er det meget vigtigt at gøre dette i god tid, således at vi kan udnytte vores tider optimalt til gavn for de børn, der står på ventelisten.

Vi udsender SMS 3 – 4 dage før aftalte tider, hvilket giver alle mulighed for at melde afbud i god tid. 
Afbud skal meddeles senest én hverdag før konsultationen og inden kl. 12.00 på tlf. nr. 86848200. Det er muligt at lægge besked på telefonsvaren hele døgnet.

Ifølge overenskomsten med sygesikringen kan speciallæger pålægge patienter, der udebliver uden gyldig grund, et udeblivelsesgebyr på 250 kr. for almindelig konsultation og 500 kr. for særligt tidskrævende konsultationer. 

Almindelige konsultationer i klinikken er af 30 - 60 min. varighed
Særligt krævende konsultationer er dobbeltkonsultationer af varighed på mere end 60 min.

 

Klinikken er akkrediteret iht. Den Danske Kvalitets Model

Akkrediterings certifikat 2019

Akkrediterings certifikat 2016

KLAGEMULIGHED

"Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt"

Pjecen til patienter og pårørende ”Hjælp os med at blive endnu bedre" er en pjece til dig, der har oplevet, at noget er gået galt i sundhedsvæsenet (en utilsigtet hændelse) og som vil være med til at forebygge, at fejlen sker for andre. I pjecen står også, hvor du finder mere information om dine øvrige handlemuligheder. Du kan læse pjecen her

Du finder yderligere information om utilsigtet hændelser hos Styrelsen for patientsikkerhed med dette link

Du kan læse mere om dine klagemuligheder på denne side Styrelsen for patientklager

 

Ferielukning og lukkedage(kurser mm):

Opdateret Ferielukning og lukkedage kan findes på sundhed.dk eller Appén "Min Læge".

 

Priser

Hvornår er speciallægebehandlingen dækket af sundhedsloven?

Børn og Unge i Sygesikringsgruppe 1:

Med en henvisning fra egen læge og medbringende det gule sygesikringskort kan barnet/den unge blive undersøgt vederlagsfrit hos speciallæge.

Det er egen læge, som vurderer, om der er behov for henvisning.

Når den praktiserende læge finder behov herfor, sender de en elektronisk henvisning.

Herefter kan du/I kontakte  klinikken med henblik på tidsbestilling:

86 84 82 00

Børn og Unge i Sygesikringsgruppe 2
Patienter i sygesikrings gruppe 2 kan frit søge speciallægebehandling, som dækkes iht. sundhedsloven. Se Sundhed.dk

Patientvejledninger

Vores vejledninger er under opdatering

Find vej

Nærmeste parkering:
P-kælderen under Torvet er tættest ved klinikken (Q park Torvet)
P-kælder under Bindslevs Plads, hvorfra der er 5 minutters gang til klinikken.
P-pladser ved Søvej, kun 3 minutters gang fra gågaderne og klinikken.
P-pladser i Mejerigården, 2 minutters gang gennem portene til gågaden.

Link til klinikken på Google maps her

Pluskode på Google maps: 5G9X+HR Silkeborg

 

 

Kontakt

Børn & Unge Klinikken
Søndergade 1 B, 2. sal
8600 Silkeborg

Tlf. 86 84 82 00
Fax. 86 84 82 02

For at sikre dine personfølsomme oplysninger, foregår al mailkontakt via Lægevejen.dk
Link til Lægevejen.dk

Telefonkonsultation er KUN til allerede tilknyttede patienter og KUN til korte beskeder og laboratorie svar.
Børnelægen Anne kan træffes mandage kl. 8.30 - 9.15

Børnesygeplejerskerne Irene Sigvardsen og Vibeke Mie Pedersen kan kontaktes

onsdage kl 13 - 13:30 på 86 84 82 00 

Alle øvrige forespørgsler og nye patienter henvises til telefontiden hos sekretæren/børnesygeplejersken Bente Mørch eller via lægevejen.dk hvis du er oprettet med log-in

Videokonsultation for patienter i forløb i klinikken.

Vejledning til brug for videokonsultationer fremsendes pr. mail fra sekretær